Ejeren af en ejendom kan kræve, at hele ejendommen bliver eksproprieret, hvis ekspropriationen medfører, at restejendommen bliver så lille eller af en sådan beskaffenhed, at det ikke skønnes hensigtsmæssigt, at den bevares som en selvstændig ejendom, eller det skønnes, at den ikke kan udnyttes på en rimelig måde. Ejeren kan tilsvarende kræve en del af ejendommen eksproprieret, hvis denne afskæres ved en vejlinje.
Stk. 2 Vejmyndigheden kan kræve hele ejendommen afstået, hvis det skønnes, at en erstatning for en ejendoms værdiforringelse kommer til at stå i åbenbart misforhold til restejendommens værdi.
Stk. 3 Vejmyndigheden kan kræve, at arealer, der er blevet afskåret ved vejlinjen, og som ikke kan byttes til andet areal, skal afstås, hvis erstatningen for deres værdiforringelse eller omkostninger ved at skaffe en ny adgang til arealerne står i et åbenbart misforhold til arealernes værdi.
Stk. 4 Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, når der foretages ekspropriation af de rettigheder, der er nævnt i § 98, stk. 1, nr. 2-4.
Privatvejsloven § 91, stk. 3 Privatvejsloven § 103, stk. 1 Kystbeskyttelsesloven § 6, stk. 3 Råstofloven § 27, stk. 5 Råstofloven § 30, stk. 4 Tøndermarskloven § 33, stk. 2 Okkerloven § 4, stk. 3 Planloven § 50, stk. 2 Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 3, stk. 2 Miljøbeskyttelsesloven § 61, stk. 2 Betalingsloven § 6, stk. 2 Lov om Skjern Å Naturprojekt § 7, stk. 2 Vandforsyningsloven § 42, stk. 2