Lov om Odense Letbane § 4

Denne konsoliderede version af lov om Odense Letbane er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 151 af 18. februar 2015,
som ændret ved lov nr. 686 af 27. maj 2015

§ 4

Region Syddanmark yder et engangstilskud til anlæg af Odense Letbane på 100 mio. kr. til Odense Letbane P/S. Beløbet er i 2014-priser og opskrives med forudsætningsindekset for anlæg på finansloven. Beløbet er uden korrektionsreserve.

Stk. 2 Transportministeren yder et tilskud på 1.108 mio. kr. inkl. 30 pct. korrektionsreserve til anlæg af Odense Letbane til Odense Letbane P/S. Beløbet er i 2014-priser og opskrives med forudsætningsindekset for anlæg på finansloven.

Stk. 3 Tilskuddene efter stk. 1 og 2 gives, under forudsætning af at letbanen anlægges, og at der ikke sker væsentlige ændringer i projektet.