Lov om nationalparker § 30

Denne konsoliderede version af lov om nationalparker er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 533 af 06. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 26. maj 2023

§ 30

Klageberettiget for afgørelser som nævnt i § 29, stk. 1, er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i afgørelsen.

Stk. 2 Klageberettiget er endvidere

  • 1) offentlige myndigheder, hvis interesser berøres af afgørelsen,

  • 2) lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i nationalparkens udvikling og drift, og

  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 3 Miljø- og Fødevareklagenævnet kan kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter.