Lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram § 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 130 af 10. februar 2015,
jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 26. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 900 af 21. juni 2022

§ 2

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram ledes af en uafhængig bestyrelse, der består af 1 formand og 7 andre medlemmer. Bestyrelsen skal have medlemmer med indsigt i miljø-, natur- og ressourceforhold, i erhvervsforhold og i forhold vedrørende miljøteknologi. Formanden skal have en erhvervsmæssig baggrund. Formanden og de øvrige medlemmer udpeges af miljøministeren i deres personlige egenskab.

Stk. 2 4 medlemmer af bestyrelsen udpeges efter indstilling fra henholdsvis klima-, energi- og bygningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, erhvervs- og vækstministeren og fødevareministeren.

Stk. 3 Bestyrelsen udpeges for en periode af 4 år med mulighed for genudpegning. Udtræder formanden eller et andet medlem af bestyrelsen før periodens udløb, kan afløseren udpeges for mindre end 4 år.