14 dages gratis
Prøveabonnement
Lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram § 19
Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af denne lov og bygger på lovbekendtgørelse nr. 101 af 26. January 2017. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.
§19 Bestyrelsens afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser efter denne lovs §§ 7-9 og § 13, stk. 1 og 2, eller efter regler fastsat i medfør heraf kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk. 3 Afgørelser som nævnt i stk. 2 kan påklages af adressaten for afgørelsen.
Stk. 4 Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 5 Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til adressaten for afgørelsen med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 6 Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter stk. 4 skal indgives ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.
Stk. 7
Stk. 8 Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 4, 2. og 3. pkt., og stk. 5 ikke anvendelse.
Stk. 9 Klage efter stk. 2 skal være indgivet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt adressaten. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra bekendtgørelsen.
For at skrive og dele noter skal du være oprettet som bruger og have abonnement.
Du kan se hvordan noterne og andre funktioner og værktøjer fungerer på markedsføringsloven.
Skriv en note