Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine § 31

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 324 af 16. marts 2022,
som ændret ved lov nr. 546 af 03. maj 2022, lov nr. 831 af 14. juni 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1575 af 12. december 2023 og lov nr. 266 af 19. marts 2024

§ 31

Byggeloven finder ikke anvendelse på eksisterende bygninger og transportable konstruktioner, som tages midlertidigt i brug til indkvartering af fordrevne fra Ukraine.

Stk. 2 Byggeloven finder ikke anvendelse på eksisterende bygninger og transportable konstruktioner, som tages midlertidigt i brug til dagtilbud, skoler, institutioner og lign. for fordrevne fra Ukraine.

Stk. 3 En bygning eller transportabel konstruktion omfattet af stk. 1 eller 2 skal frembyde tilfredsstillende tryghed i brand- og konstruktionsmæssig henseende. Der skal inden ibrugtagning indhentes en udtalelse herom fra den relevante kommunalbestyrelse.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen skal orientere redningsberedskabet, når der gives udtalelser efter stk. 3 til mere end 50 personer eller 10 sovepladser. Kommunalbestyrelsen skal anmode redningsberedskaberne om at gennemføre vejledende og informerende besøg, i det omfang det findes nødvendigt.