Kapitel 3 1 Indrejseforbud og fastsættelse af udrejsefrist
En afgørelse, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i denne lov ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse, medmindre udlændingen har ret til ophold på andet grundlag. Afgørelsen skal meddeles skriftligt og indeholde oplysninger om reglerne i § 28, stk. 3 og 4. Efter anmodning gives udlændingen en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen på et sprog, som vedkommende forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.
Stk. 2 Udrejsefristen fastsættes til 7 dage. Udrejsefristen fastsættes til 1 måned, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 2, stk. 4. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. En udrejsefrist kan fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, såfremt særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over det tidspunkt, hvor en opholdstilladelse efter denne lov senest ville være udløbet.
Stk. 3 De regler i udlændingelovens § 32 om indrejseforbud, der gælder for udlændinge, som er omfattet af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist fastsat efter denne lov, jf. dog udlændingelovens § 32, stk. 2.
Stk. 4 Stadfæstes en afgørelse, der er tillagt opsættende virkning, eller frafaldes en klage, hvorved der er tillagt opsættende virkning, fastsætter Udlændingenævnet en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2.