Lov om mediestøtte § 1

Denne konsoliderede version af lov om mediestøtte er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1604 af 26. december 2013,
som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017 og lov nr. 1558 af 12. december 2023

§ 1

Tilskud til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier kan ydes som

  • 1) redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5,

  • 2) redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a,

  • 3) redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b,

  • 4) projektstøtte, jf. §§ 6-9, eller

  • 5) saneringsstøtte, jf. § 10.

Stk. 2 Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, kan også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.

Stk. 3 Tilskud i form af projektstøtte, jf. §§ 6-9, kan også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v.