Lov om medie- og journalisthøjskolen § 45

Denne konsoliderede version af lov om medie- og journalisthøjskolen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 220 af 08. april 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 08. august 2019,
som ændret ved lov nr. 363 af 09. marts 2021 og lov nr. 492 af 15. maj 2023

§ 45

Regnskab vedrørende 2007 for Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole aflægges til undervisningsministeren af bestyrelsen for medie- og journalisthøjskolen. Regnskab vedrørende 2007 for Danmarks Journalisthøjskole skal tillige indeholde en åbningsbalance opgjort pr. 1. januar 2007. Aflæggelse af regnskab og revision for 2007 sker efter reglerne herom i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Stk. 2 For Danmarks Journalisthøjskoles udgifter fra og med den 1. januar 2007 i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomhedsopgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som Danmarks Journalisthøjskole afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 9 i lov om Danmarks Journalisthøjskole, finder lovens § 25, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Undervisningsministeren kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning af Den Grafiske Højskole med Danmarks Journalisthøjskole til medie- og journalisthøjskolen.