Lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber § 3

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 241 af 27. marts 2006

Fremgangsmåde
§ 3

Efter offentliggørelsen af en plan for stiftelse af et SCE-selskab skal ledelses- eller administrationsorganerne i samtlige de deltagende juridiske personer så hurtigt som muligt træffe de nødvendige foranstaltninger til at indlede forhandlinger med repræsentanter for de juridiske personers medarbejdere om en ordning for medarbejderindflydelse i SCE-selskabet.

Stk. 2 Som en del af de nødvendige foranstaltninger skal medarbejderne i de deltagende juridiske personer og i de berørte datterselskaber eller driftsenheder gives oplysninger om

  • 1) navnene på de deltagende juridiske personer og berørte datterselskaber og driftsenheder,

  • 2) antallet af medarbejdere i de forskellige medlemsstater og

  • 3) antallet af medarbejdere i de forskellige juridiske personer.