Lov om massemediers informationsdatabaser § 17

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 430 af 01. juni 1994,
som ændret ved lov nr. 429 af 31. maj 2000, lov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 503 af 23. maj 2018

§ 17

Et massemedie skal erstatte skade, der er forvoldt ved behandling i strid med bestemmelserne i denne lov, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne have været afværget ved den agtpågivenhed og omhu, der må kræves i forbindelse med behandling af oplysninger. Lovgivningens almindelige erstatningsregler finder i øvrigt anvendelse.

Stk. 2 Lovgivningens almindelige regler om straf finder anvendelse på sager omfattet af denne lov.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.