14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Lov om markedsføring af sundhedsydelser § 2

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af lov om markedsføring af sundhedsydelser og bygger på lov nr. 326 af 06. May 2003. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§2 Vildledning, nedsættende omtale m.v.
Markedsføring af sundhedsydelser skal være saglig, og der må ved markedsføringen ikke anvendes urigtige, vildledende eller mangelfulde angivelser.

•••

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder også angivelser, der på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre, herunder andre sundhedspersoner eller forbrugere.

•••

Stk. 3 Der må ikke anvendes vildledende fremgangsmåder eller øvrige fremgangsmåder, såfremt de på grund af deres særlige form, eller fordi de inddrager uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre, herunder andre sundhedspersoner eller forbrugere.

•••

Stk. 4 Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.

•••

Stk. 5 Markedsføring må ikke finde sted i fjernsyn, film, video eller lignende. Der må ikke benyttes film eller andre former for levende billeder ved markedsføring af sundhedsydelser på internettet bortset fra på sundhedsydelsesudbyderens egen hjemmeside.

•••

Stk. 6 Ved markedsføring af sundhedsydelser skal det oplyses, hvis der på behandlingsstedet er tilknyttet en sundhedsperson, som er underlagt en af Sundhedsstyrelsens tilsynsreaktioner eller varigt har fået frataget sin autorisation eller indskrænket sit virksomhedsområde for forhold, som er relevante for udførelse af den markedsførte sundhedsydelse.

•••
profile photo
Profilside