Lov om maritime uddannelser § 24

Denne konsoliderede version af lov om maritime uddannelser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 226 af 22. april 2002,
jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 08. august 2019,
som ændret ved lov nr. 363 af 09. marts 2021, lov nr. 492 af 15. maj 2023 og lov nr. 1798 af 28. december 2023

§ 24

Afgørelser om studerendes eller elevers forhold, som institutionen træffer efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren af den, som afgørelsen vedrører, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.