Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser Kapitel 4

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 134 af 25. februar 1998,
jf. lovbekendtgørelse nr. 950 af 14. august 2015,
som ændret ved lov nr. 706 af 08. juni 2018 og lov nr. 718 af 13. juni 2023

Kapitel 4 1 Sanktioner, bevisbedømmelse og håndhævelse
§ 9

Bestemmelser i individuelle eller kollektive kontrakter eller overenskomster, virksomhedens interne reglementer og vedtægter for selvstændige erhverv og fag samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer eller andre ordninger m.v., som er i strid med §§ 3, 7, 8, 10 og 11, er ugyldige. Dette gælder også vedtagelser, samordnet adfærd og praksis i strid med §§ 3, 7, 8, 10 og 11.

Stk. 2 Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 7 og 8, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

§ 10

Hvis bestemmelser i en aftale m.v. erklæres ugyldige, jf. § 9, skal de inden 6 måneder ændres, således at de ikke er i strid med §§ 3, 4, 6-8, eller 11.

§ 11

Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse.

Stk. 2 En lønmodtager, herunder lønmodtagerrepræsentant, der afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren.

Stk. 3 Godtgørelse efter stk. 2 fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 4 Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.

§ 12

(Ophævet)

§ 13

Udbetalte ydelser kan ikke søges tilbagebetalt i kraft af denne lov.

§ 14

En person omfattet af loven, der mener, at ligebehandling efter loven ikke bliver overholdt, kan søge dette fastslået ved domstolene.

§ 15

Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelse af denne lov. Reglerne om Finanstilsynet og ansatte i Finanstilsynet i §§ 344-356 i lov om finansiel virksomhed og §§ 174, 259-262, 267-271, 273-278 og 280-303 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Faglige organisationer og arbejdsgivere omfattet af loven og virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets tilsyn efter loven.

§ 16

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 8 og 15 nævnte bestemmelser.

§ 17

Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 18

Ministeren for ligestilling kan af egen drift eller efter anmodning undersøge forhold, der vedrører loven.

Stk. 2 Faglige organisationer og arbejdsgivere omfattet af loven og virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet skal efter anmodning overlade ministeren for ligestilling enhver oplysning, der er af betydning for ministeren for ligestillings virksomhed efter loven.

Stk. 3 De oplysninger, jf. stk. 1 og 2, som ministeren for ligestilling modtager efter loven, er omfattet af tavshedspligten i § 354 i lov om finansiel virksomhed og §§ 285 og 288-290 i lov om forsikringsvirksomhed.

§ 18a

Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning på de områder, som denne lov omhandler.