Lov om krav til sikkerhed for net- og informationssystemer inden for sundhedssektoren Kapitel 3

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 440 af 08. maj 2018

Kapitel 3 1 Sikkerhedskrav
§ 4

Operatører af væsentlige tjenester skal træffe passende og forholdsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at styre risiciene for sikkerheden i net- og informationssystemer, som de anvender til deres aktiviteter, og med disse foranstaltninger sikre et sikkerhedsniveau, der er passende til risikoen.

Stk. 2 Operatører af væsentlige tjenester skal træffe passende foranstaltninger for at forebygge og minimere konsekvensen af hændelser, der berører sikkerheden i net- og informationssystemer, som anvendes til levering af sådanne væsentlige tjenester, med henblik på at sikre kontinuiteten i disse tjenester.

Stk. 3 Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om foranstaltningerne i stk. 1 og 2.