14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank § 8a

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af lov om kongeriget danmarks fiskeribank og bygger på lovbekendtgørelse nr. 32 af 04. January 2017. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§8a Kongeriget Danmarks Fiskeribank nedlægges med virkning fra udgangen af 2008. Staten overtager ved nedlæggelsen alle bankens aktiver og passiver og indtræder i alle dens rettigheder og forpligtelser.

•••

Stk. 2 Efter bankens nedlæggelse fastsætter Udbetaling Danmark de rentesatser, der skal gælde for bankens eksisterende udlån med en variabel rente, der baseres på bankens løbende udstedelse af obligationer, og de aktuelle rentevilkår m.v., som skal anvendes ved konvertering af udbetalte lån. Fastsættelsen skal ske på grundlag af den effektive rente på statspapirer med samme varighed, som ville gælde for bankens obligationer, med et rentetillæg svarende til forskellen mellem den effektive rente på de pågældende statspapirer og fiskeribankobligationer på tidspunktet for ophøret af bankens obligationsudstedelse.

•••

Stk. 3 Ved videreførelse af bankens ordning vedrørende hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af inkonverterbare, nominelt fastforrentede udlån fastsætter Udbetaling Danmark indfrielsesvilkårene i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 354 af 6. juni 1995 om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v., uanset om den nævnte lov ændres eller ophæves.

•••

Stk. 4 Udbetaling Danmark underretter låntagerne om, hvorledes de kan få oplysning om fastsættelser efter stk. 2 og 3.

•••

Stk. 5 Såfremt udviklingen i Kongeriget Danmarks Fiskeribank taler derfor, kan bankens bestyrelse beslutte, at bestemmelserne i stk. 2-4 også anvendes i tiden før bankens nedlæggelse.

•••

Stk. 6 Bestemmelserne i §§ 6 a-6 c forbliver efter nedlæggelsen uændret gældende for fordringer, der tilkom Kongeriget Danmarks Fiskeribank, og for senere opståede krav, der udspringer af sådanne fordringer.

•••
profile photo
Profilside