Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. § 15b

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 293 af 14. maj 1998,
jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 03. februar 2020,
som ændret ved lov nr. 2201 af 29. december 2020, lov nr. 1160 af 08. juni 2021 og lov nr. 754 af 13. juni 2023

Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
§ 15b

Ved tilbud efter § 15 skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende vilkår.

Stk. 2 Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

Stk. 3 Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.

Stk. 4 Løntilskuddet kan pr. time udgøre (2019-niveau):

  • 1) 28,56 kr.,

  • 2) 50,01 kr.,

  • 3) 79,68 kr.,

  • 4) 115,73 kr. eller

  • 5) 154,02 kr.

Stk. 5 Ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap hos arbejdsgivere fastsættes løntilskuddet ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. Løntilskuddet udgør en af satserne i stk. 4.

Stk. 6 Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

Stk. 7 Satserne efter stk. 4 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.