Lov om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud § 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 632 af 16. juni 2014

§ 2

En kommunalbestyrelse, der overtager et lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud efter § 1, stk. 1 eller 2, overtager de ansatte, der er knyttet til varetagelsen af undervisningstilbuddet. Kommunalbestyrelsen overtager desuden de ansatte, der i regionens administration udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med at varetage opgaver i forbindelse med det pågældende undervisningstilbud.