Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 12

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 994 af 30. august 2015,
jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021,
som ændret ved lov nr. 295 af 20. marts 2023, lov nr. 754 af 13. juni 2023 og lov nr. 1769 af 28. december 2023

Forpligtelser for kommunerne og arbejdsløshedskasserne m.fl.
§ 12

Kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne skal levere nødvendige oplysninger digitalt til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering. Der kan ikke kræves betaling for levering af oplysningerne.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister og KL nærmere regler om kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes pligt til at levere oplysninger digitalt til brug for opgørelsen af refusion og medfinansiering.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende minister og KL regler om kommunernes, Udbetaling Danmarks, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes anvendelse af datakilder til brug for levering af oplysninger til opgørelsen af refusion og medfinansiering, tekniske snitflader m.v., om administration og afregning, om regnskab og revision og om betingelser og dokumentation for opgørelsen i Ydelsesrefusion, jf. § 10, af kommunernes refusion og medfinansiering efter denne lov.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler om indberetning af offentlige ydelser til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for offentlige ydelser omfattet af denne lov.