Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældre til umyndige elever og af myndige elever, som deltager i undervisning i fritiden, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 3 Folkeskolelovens § 50, stk. 5-9, gælder tilsvarende for undervisningspligtige elever i særlige tilbud om grundskoleundervisning.
Stk. 4 Kommunalbestyrelsen opkræver hel eller delvis betaling af elever omfattet af § 4.
Stk. 5 Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for fritidsordningen af forældre til umyndige børn, der er optaget i en fritidsordning, jf. § 1, stk. 3.
Stk. 6 Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end ét barn i fritidsordninger, daginstitutioner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne, der er fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling, gælder tilsvarende ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.
Stk. 7 Folkeskolelovens § 50 a gælder tilsvarende for særlige tilbud om grundskoleundervisning.
Stk. 8 Har en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for fritidsordningen, jf. § 1, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Stk. 9 Restancer vedrørende betaling for fritidsordningen, jf. § 1, stk. 3, kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen efter reglerne i lov om en børne- og ungeydelse.