Lov om kommunal indsats for unge under 25 år § 2i

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 298 af 30. april 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 05. oktober 2022

§ 2i

Børne- og undervisningsministeren fastsætter på følgende områder nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen, jf. §§ 2 g og 2 h:

  • 1) Kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal indgå.

  • 2) Procedurer og kriterier for de praksisfaglige forudsætninger, som indgår i den tværgående vurdering.

  • 3) Det karaktergennemsnit, der skal være opnået for at opfylde de faglige forudsætninger.

  • 4) De standpunktskarakterer, der skal indgå i vurderingen.

  • 5) Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå til optagelsesprøve på uddannelsesinstitutionen.

  • 6) Procedurer, tidsfrister og lign., herunder frist for, hvornår oplysninger, der skal bruges i vurderingen, skal være til disposition.

  • 7) Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte elever i helt særlige tilfælde.