Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret § 34

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 321 af 05. april 2016

Adgang til multiterritorial licensering
§ 34

En rettighedshaver kan tilbagetrække onlinemusikrettighederne til multiterritorial licensering fra en kollektiv forvaltnings-organisation, som rettighedshaveren har bemyndiget til at repræsentere disse rettigheder, hvis kollektiv forvaltnings-organisationen ikke udsteder eller tilbyder at udstede multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder eller ikke giver en anden kollektiv forvaltnings-organisation mulighed for at repræsentere disse rettigheder til dette formål. Rettighedshaveren kan vælge at lade kollektiv forvaltnings-organisationen beholde onlinemusikrettigheder med henblik på licensering i enkeltlande.