Lov om kollektiv forvaltning af ophavsret § 29

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 321 af 05. april 2016

Nøjagtig og rettidig betaling til rettighedshavere
§ 29

En kollektiv forvaltnings-organisation skal nøjagtigt og uden forsinkelse, efter at den faktiske anvendelse af værkerne er rapporteret, fordele de skyldige beløb til rettighedshavere, medmindre dette ikke er muligt af årsager, der kan tilskrives onlinetjenesteudbyderen.

Stk. 2 En kollektiv forvaltnings-organisation skal give følgende oplysninger til en rettighedshaver sammen med enhver fordeling af skyldige beløb, som den foretager i medfør af stk. 1:

  • 1) Den periode, hvori anvendelserne fandt sted, og for hvilke rettighedshaveren skal have fordelt et beløb, og de geografiske områder, hvor anvendelserne fandt sted,

  • 2) de rettighedsvederlag, der er opkrævet, de fradrag, der er foretaget, og de beløb, der er fordelt af kollektiv forvaltnings-organisationen for hver onlinerettighed til ethvert musikværk, som rettighedshaveren har givet kollektiv forvaltnings-organisationen bemyndigelse til at repræsentere, og

  • 3) de rettighedsvederlag, der er opkrævet for rettighedshaveren, de fradrag, der er foretaget, og de beløb, der er fordelt af kollektiv forvaltnings-organisationen for hver onlinetjenesteudbyder.

Stk. 3 Giver en kollektiv forvaltnings-organisation en anden kollektiv forvaltnings-organisation bemyndigelse til at udstede multiterritoriale licenser for onlinemusikrettigheder i henhold til §§ 30-33, skal den bemyndigede kollektiv forvaltnings-organisation fordele de i stk. 1 omhandlede beløb nøjagtigt og uden forsinkelse og give de i stk. 2 omhandlede oplysninger til den bemyndigende kollektiv forvaltnings-organisation. Den bemyndigende kollektiv forvaltnings-organisation er ansvarlig for den efterfølgende fordeling af sådanne beløb og skal sikre, at oplysningerne, der er nævnt i stk. 2, meddeles rettighedshaverne, medmindre kollektiv forvaltnings-organisationerne aftaler andet.