Klimaloven § 12

Denne konsoliderede version af klimaloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om klima

Lov nr. 965 af 26. juni 2020,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021,
som ændret ved lov nr. 2387 af 14. december 2021

§ 12

Klimarådet etablerer et klimadialogforum, som skal bistå Klimarådet i deres arbejde.

Stk. 2 Medlemmerne af Klimarådets klimadialogforum udnævnes af Klimarådet for indtil 3 år ad gangen.

Stk. 3 Klimarådet og klimadialogforummet skal træde sammen mindst en gang årligt inden afgivelse af Klimarådets årlige rapport med anbefalinger, jf. § 4, stk. 1, og forud for øvrige væsentlige udgivelser fra Klimarådet. Drøftelserne ledes af formanden.

Stk. 4 Den årlige rapport med anbefalinger, jf. § 4, stk. 1, og øvrige væsentlige udgivelser fra Klimarådet suppleres af et referat af synspunkter fremført i forbindelse med drøftelserne som nævnt i stk. 3.

Stk. 5 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke organisationer og institutioner der indstiller medlemmer til klimadialogforummet.