Lov om kapitalmarkeder § 23

Denne konsoliderede version af lov om kapitalmarkeder er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 650 af 08. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024

§ 23

En udsteder skal offentliggøre sit valg af hjemland.

Stk. 2 En udsteder skal samtidig oplyse om sit valg af hjemland til den kompetente myndighed i hjemlandet og til de kompetente myndigheder i samtlige værtslande. Hvis udstederens hjemland ikke er det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted, skal udstederen også oplyse om sit valg af hjemland til den kompetente myndighed i det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.