Lov om kapitalmarkeder § 207

Denne konsoliderede version af lov om kapitalmarkeder er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 650 af 08. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024

§ 207

Slutafregning, jf. § 206, stk. 1, som gennemføres, efter at den misligholdende part er taget under rekonstruktionsbehandling, kan omfatte finansielle forpligtelser, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. § 1 i konkursloven.

Stk. 2 Slutafregning, som gennemføres, efter at den misligholdende part er erklæret konkurs, kan omfatte finansielle forpligtelser, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. § 1 i konkursloven. Finansielle forpligtelser opstået efter udløbet af det døgn, hvor konkursen blev bekendtgjort i Statstidende, kan dog ikke indgå i en slutafregning.