Lov om kapitalmarkeder § 172

Denne konsoliderede version af lov om kapitalmarkeder er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 650 af 08. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 26. februar 2024

§ 172

Afsiger skifteretten konkursdekret eller indleder skifteretten rekonstruktionsbehandling for en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et betalingssystem, som Finanstilsynet har anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), giver skifteretten straks meddelelse herom til Finanstilsynet.

Stk. 2 Finanstilsynet videregiver denne meddelelse til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og de kompetente myndigheder i de andre lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.