Lov om integrationsgrunduddannelse (igu) § 8

Denne konsoliderede version af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 623 af 08. juni 2016,
som ændret ved lov nr. 562 af 07. maj 2019, lov nr. 2189 af 29. december 2020, lov nr. 722 af 27. april 2021, lov nr. 324 af 16. marts 2022, lov nr. 916 af 21. juni 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 1799 af 28. december 2023

§ 8

Efter fuldførelse af det samlede forløb udsteder virksomheden bevis herfor til udlændingen.

Stk. 2 Udlændingen har over for virksomheden pligt til at afgive dokumentation for de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet.

Stk. 3 Hvis der ikke kan udstedes bevis for et fuldført integrationsgrunduddannelsesforløb, har udlændingen efter anmodning krav på dokumentation for den del af forløbet, der er gennemført.

Stk. 4 Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om beviset, jf. stk. 1, og dokumentation for delvis gennemført forløb, jf. stk. 3.