Lov om hold af dyr § 13

Denne konsoliderede version af lov om hold af dyr er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 432 af 09. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024

§ 13

Landbrugsmæssigt hold af dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark, må kun finde sted efter tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. I tilladelsen kan der fastsættes vilkår for hold af den pågældende dyreart.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om hold af de i stk. 1 omhandlede dyr. Ministeren kan forbyde hold af bestemte dyrearter, herunder at forskellige arter af dyr opdrættes på den samme bedrift.

Stk. 3 Ministeren kan forbyde indførsel til opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af de i stk. 1 omhandlede dyrearter.