Lov om hemmelige patenter § 11

Denne konsoliderede version af lov om hemmelige patenter er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 18 af 27. januar 1960,
jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 24. januar 2012

§ 11

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2a, 3 og 7 straffes, såfremt ikke højere straf er forskyldt efter andre lovbestemmelser, med bøder eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 2 Med samme straf anses den, der til uvedkommende åbenbarer en opfindelse, efter at forsvarsministeren i henhold til § 8, stk. 3 har truffet bestemmelse om fortsat hemmeligholdelse.

Stk. 3 I retssager vedrørende de i denne lov omhandlede opfindelser kan retten bestemme, at sagen skal behandles for lukkede døre.