Lov om Hav- og Fiskerifonden § 5

Denne konsoliderede version af lov om Hav- og Fiskerifonden er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1361 af 16. december 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 04. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december 2016 og lov nr. 1518 af 18. december 2018

Rentekrav og forældelse
§ 5

Støtte, der skal tilbagebetales i henhold til regler fastsat i medfør af § 2, stk. 3, skal tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes, medmindre andet er fastsat ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i afgørelsen til støttemodtageren om tilbagebetalingskravet, til tilbagebetaling sker, og med den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr., tillægges dog ikke.

Stk. 2 Tilbagebetalingskrav i forbindelse med støtte, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.