Lov om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden § 14

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 2584 af 28. december 2021

§ 14

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  • 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,

  • 2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,

  • 3) undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,

  • 4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,

  • 5) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter § 10, stk. 1, eller

  • 6) undlader at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter § 10, stk. 2.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.