Lov om godkendelse og syn af køretøjer § 3

Denne konsoliderede version af lov om godkendelse og syn af køretøjer er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 473 af 09. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 288 af 02. marts 2023

§ 3

Et registreret eller godkendt køretøj skal fremstilles og godkendes ved syn efter indkaldelse.

Stk. 2 Politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis køretøjet efter indkaldelsen ikke fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn. Ved overskridelse af en frist for periodisk syn kan inddragelsen af et køretøjs nummerplader dog først ske, efter at Færdselsstyrelsen har sendt en anmodning herom.

Stk. 3 Hvis et køretøj ikke er godkendt senest 10 uger efter den frist, der er angivet i indkaldelsen til syn, kan Færdselsstyrelsen udstede påbud om, at køretøjets nummerplader omgående skal afleveres til SKAT.