Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union Kapitel 5

En afgørelse om bødestraf er omfattet af denne lov, når der er tale om en endelig afgørelse, der pålægger en fysisk eller juridisk person en bødestraf, og afgørelsen er truffet af

• 1) en domstol eller

• 2) en anden myndighed, forudsat at den pågældende person har haft lejlighed til at få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i straffesager.

Ved »bødestraf« forstås i denne lov pligten til at betale et beløb, som ved en afgørelse pålægges en person som straf for at have begået en lovovertrædelse, samt en ved samme afgørelse pålagt pligt til at betale

• 1) erstatning til ofre for den strafbare handling, hvis offeret ikke kan deltage som civil part i sagen og domstolen handler i kraft af sin strafferetlige kompetence,

• 2) et pengebeløb til dækning af sagsomkostninger eller administrative omkostninger ved afgørelsen og

• 3) et pengebeløb til en offentlig fond eller en støtteorganisation for ofre.

En afgørelse om bødestraf fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter §§ 19, 20 eller 21. Behandlingen af anmodninger om fuldbyrdelse sker efter reglerne i kapitel 12.

En afgørelse om bødestraf, der vedrører en af nedenstående handlinger, kan fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret:

• 1) Deltagelse i en kriminel organisation.

• 2) Terrorisme.

• 3) Menneskehandel.

• 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

• 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

• 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer.

• 7) Bestikkelse.

• 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

• 9) Hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold.

• 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen.

• 11) Internetkriminalitet.

• 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter.

• 13) Menneskesmugling.

• 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse.

• 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer.

• 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning.

• 17) Racisme og fremmedhad.

• 18) Organiseret eller væbnet tyveri.

• 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.

• 20) Bedrageri.

• 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning.

• 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter.

• 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.

• 24) Forfalskning af betalingsmidler.

• 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

• 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.

• 27) Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer.

• 28) Voldtægt.

• 29) Brandstiftelse.

• 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.

• 31) Skibs- eller flykapring.

• 32) Sabotage.

• 33) Overtrædelse af bestemmelser i færdselslovgivningen, herunder overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelser og bestemmelser om transport af farligt gods.

• 34) Smugling af varer.

• 35) Krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

• 36) Trusler og vold mod personer, herunder vold i forbindelse med sportsbegivenheder.

• 37) Hærværk.

• 38) Tyveri.

• 39) Strafbare handlinger, der er fastlagt af udstedelsesstaten, og som tjener til at opfylde forpligtelser i medfør af instrumenter, der er vedtaget i henhold til EF-traktaten eller EU-traktatens afsnit VI.

Fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis

• 1) den i § 48 omhandlede attest ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen,

• 2) afgørelsen vedrører handlinger, som er begået helt eller delvis her i landet, og handlingen ikke er strafbar efter dansk ret,

• 3) fuldbyrdelse vil være i strid med straffelovens § 12,

• 4) afgørelsen vedrører en fysisk person, som på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15,

• 5) den pålagte bødestraf er på mindre end 70 euro eller et beløb svarende hertil eller

• 6) den person, som afgørelsen vedrører, ifølge oplysningerne i den i § 48 omhandlede attest

  • a) ikke som krævet i udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse med en skriftlig procedure er blevet underrettet personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant om sin ret til at bestride sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel eller

  • b) ikke er mødt personligt frem, medmindre det i attesten er anført, at personen i overensstemmelse med reglerne i udstedelsesstaten og i rette tid

  • i) er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendt med den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kunne træffes en afgørelse, selv om den pågældende ikke var til stede under retssagen,

  • ii) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv eller af udstedelsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig under retssagen og faktisk var repræsenteret af denne rådgiver under retssagen,

  • iii) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettet om retten til en fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågældende efterfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen, eller den pågældende ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende tidsfrist eller

  • iv) udtrykkeligt er blevet underrettet om retssagen og om muligheden for at være til stede under retssagen, men har givet afkald på retten til et mundtligt retsmøde og udtrykkeligt har tilkendegivet, at sagen ikke bestrides.

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis

• 1) afgørelsen ville være forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der er omfattet af dansk straffemyndighed, eller

• 2) afgørelsen vedrører en handling, som er begået uden for udstedelsesstatens territorium, og en tilsvarende handling foretaget uden for dansk territorium ikke ville være omfattet af dansk straffemyndighed.

Inden der træffes beslutning om afslag i medfør af § 20, stk. 1, nr. 1 eller 6, eller § 21, stk. 1, nr. 1, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres.

Fuldbyrdelse afbrydes straks, hvis udstedelsesstaten meddeler, at afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes, eller at anmodningen af anden grund trækkes tilbage.

Hvis den handling, som afgørelsen vedrører, ikke er begået på udstedelsesstatens territorium og handlingen er omfattet af dansk straffemyndighed, nedsættes det beløb, der skal inddrives, til det beløb, der gælder for tilsvarende handlinger i henhold til dansk lovgivning.

Hvis den person, som afgørelsen vedrører, fremlægger dokumentation for hel eller delvis betaling i en anden stat, høres den kompetente myndighed i udstedelsesstaten herom, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt afgørelsen skal fuldbyrdes.

Der kan ikke her i landet fastsættes forvandlingsstraf for en udenlandsk bødestraf omfattet af denne lov.

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold om

• 1) afslag på fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,

• 2) tilfælde, hvor afgørelsen helt eller delvis ikke er blevet fuldbyrdet her i landet,

• 3) tilfælde, hvor bødestraffen er blevet eftergivet her i landet, og

• 4) at fuldbyrdelsen er afsluttet.

Selv om en anmodning om fuldbyrdelse er fremsendt til Danmark, kan afgørelsen ikke længere fuldbyrdes i Danmark, hvis

• 1) udstedelsesstaten har meddelt, at anmodningen trækkes tilbage,

• 2) de danske myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at afgørelsen helt eller delvis ikke er blevet fuldbyrdet,

• 3) de danske myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at bødestraffen er blevet eftergivet, eller

• 4) de danske myndigheder har meddelt udstedelsesstaten, at fuldbyrdelse er afslået.