Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1434 af 22. december 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013,
som ændret ved lov nr. 1572 af 15. december 2015, lov nr. 377 af 27. april 2016 og lov nr. 117 af 11. februar 2020

Kapitel 2 1 Fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelser
§ 3

Ved »beslaglæggelseskendelse« forstås i denne lov enhver foranstaltning, der er truffet af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat for midlertidigt at forhindre enhver destruktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af formuegoder, der kan konfiskeres, eller af bevismateriale.

Stk. 2 Foranstaltninger som nævnt i stk. 1, der er omfattet af en bevissikringskendelse, behandles efter reglerne i kapitel 3 a.

§ 4

Loven finder anvendelse på beslaglæggelseskendelser, der afsiges med henblik på

  • 1) sikring af materiale, som kan fremlægges som bevis ved strafferetlig forfølgning af en lovovertrædelse, eller

  • 2) efterfølgende konfiskation af formuegoder af enhver art.

§ 5

En beslaglæggelseskendelse fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter §§ 6, 7 eller 8. Behandlingen af anmodninger om fuldbyrdelse sker efter reglerne i kapitel 11.

§ 6

En beslaglæggelseskendelse, der er udstedt i forbindelse med efterforskningen af en af nedenstående handlinger, kan fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis sådanne handlinger efter lovgivningen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år:

  • 1) Deltagelse i en kriminel organisation.

  • 2) Terrorisme.

  • 3) Menneskehandel.

  • 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

  • 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

  • 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer.

  • 7) Bestikkelse.

  • 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

  • 9) Hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold.

  • 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen.

  • 11) Internetkriminalitet.

  • 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter.

  • 13) Menneskesmugling.

  • 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse.

  • 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer.

  • 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning.

  • 17) Racisme og fremmedhad.

  • 18) Organiseret eller væbnet tyveri.

  • 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.

  • 20) Bedrageri.

  • 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning.

  • 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter.

  • 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.

  • 24) Forfalskning af betalingsmidler.

  • 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

  • 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.

  • 27) Handel med stjålne motorkøretøjer.

  • 28) Voldtægt.

  • 29) Brandstiftelse.

  • 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.

  • 31) Skibs- eller flykapring.

  • 32) Sabotage.

Stk. 2 Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en beslaglæggelseskendelse fuldbyrdes her i landet, hvis en handling svarende til den, som ligger til grund for kendelsen, er strafbar efter dansk ret.

§ 7

Fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse afslås, hvis

Stk. 2 Fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse afslås, hvis kendelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er dømt eller frifundet for her i landet eller i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende her i landet er benådet for handlingen. Hvis den pågældende er dømt i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelse afslås tillige, hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som beslaglæggelseskendelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

Stk. 3 Fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse afslås, hvis der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering.

§ 8

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis beslaglæggelseskendelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er dømt eller frifundet for i en stat uden for Den Europæiske Union. Hvis den pågældende er dømt, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten.

Stk. 2 Fuldbyrdelse kan afslås, hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold, som beslaglæggelseskendelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

§ 9

Når betingelserne for fuldbyrdelse her i landet af en beslaglæggelseskendelse er opfyldt, kan det bestemmes, at fuldbyrdelsen udsættes i en passende periode, hvis fuldbyrdelsen kan skade en igangværende strafferetlig efterforskning.

Stk. 2 Så snart grunden til udsættelsen er ophørt, træffes de nødvendige foranstaltninger for at fuldbyrde beslaglæggelseskendelsen.

§ 10

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold om

  • 1) afslag på fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,

  • 2) tilfælde, hvor det viser sig praktisk umuligt at fuldbyrde beslaglæggelseskendelsen, fordi formuegoderne er forsvundet, er blevet destrueret eller ikke findes på det sted, der er angivet i attesten, eller fordi det ikke, selv efter høring af udstedelsesstaten, er angivet tilstrækkelig præcist, hvor formuegoderne eller bevismaterialet befinder sig,

  • 3) en beslutning om udsættelse samt begrundelsen herfor og om muligt dens forventede varighed,

  • 4) ophør af grunden til udsættelse,

  • 5) enhver foranstaltning, som begrænser fuldbyrdelsen af beslaglæggelseskendelsen, og

  • 6) at fuldbyrdelsen er afsluttet.