Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union Afsnit IV

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1434 af 22. december 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013,
som ændret ved lov nr. 1572 af 15. december 2015, lov nr. 377 af 27. april 2016 og lov nr. 117 af 11. februar 2020

Kapitel 7 1 Fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation
§ 30

Ved »konfiskationsafgørelse« forstås i denne lov en endelig sanktion eller foranstaltning pålagt af en domstol efter en retssag vedrørende en eller flere strafbare handlinger, og som medfører en endelig berøvelse af formuegoder af enhver art.

§ 31

En konfiskationsafgørelse fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter §§ 32, 33 eller 34.

§ 32

En konfiskationsafgørelse, der vedrører en af nedenstående handlinger, kan fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis handlingen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år:

  • 1) Deltagelse i en kriminel organisation.

  • 2) Terrorisme.

  • 3) Menneskehandel.

  • 4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

  • 5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

  • 6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer.

  • 7) Bestikkelse.

  • 8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

  • 9) Hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold.

  • 10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen.

  • 11) Internetkriminalitet.

  • 12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter.

  • 13) Menneskesmugling.

  • 14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse.

  • 15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer.

  • 16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning.

  • 17) Racisme og fremmedhad.

  • 18) Organiseret eller væbnet tyveri.

  • 19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.

  • 20) Bedrageri.

  • 21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning.

  • 22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter.

  • 23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.

  • 24) Forfalskning af betalingsmidler.

  • 25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

  • 26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.

  • 27) Handel med stjålne motorkøretøjer.

  • 28) Voldtægt.

  • 29) Brandstiftelse.

  • 30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.

  • 31) Skibs- eller flykapring.

  • 32) Sabotage.

Stk. 2 Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en konfiskationsafgørelse fuldbyrdes her i landet, hvis en handling svarende til den, som afgørelsen vedrører, er strafbar efter dansk ret.

§ 33

Fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse afslås, hvis

  • 1) den i § 48 omhandlede attest ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen,

  • 2) afgørelsen vedrører handlinger, som er begået helt eller delvis her i landet, og handlingen ikke er strafbar efter dansk ret,

  • 3) fuldbyrdelse vil stride mod straffelovens § 12,

  • 4) tredjemands rettigheder i henhold til dansk lovgivning gør det umuligt at fuldbyrde afgørelsen eller

  • 5) det følger af oplysningerne i attesten, at den pågældende er dømt uden selv at have været til stede under retssagen, medmindre det i attesten er anført, at den pågældende i overensstemmelse med reglerne i udstedelsesstaten og i rette tid

    • a) er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendt med den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kunne træffes en afgørelse, selv om vedkommende ikke var til stede under retssagen,

    • b) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv eller af udstedelsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig under retssagen og faktisk var repræsenteret af denne rådgiver under retssagen eller

    • c) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettet om retten til en fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågældende efterfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen, eller den pågældende ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende tidsfrist.

Stk. 2 Fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er dømt eller frifundet for her i landet eller i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende her i landet er benådet for handlingen. Hvis den pågældende er dømt i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelse afslås tillige, hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

Stk. 3 Fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation afslås, hvis der er grund til at formode, at afgørelsen er truffet med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering.

§ 34

Fuldbyrdelse kan afslås, hvis

  • 1) afgørelsen ville være forældet efter dansk ret og vedrører handlinger, der er omfattet af dansk straffemyndighed,

  • 2) afgørelsen vedrører en handling, som er begået uden for udstedelsesstatens territorium, og en tilsvarende handling foretaget uden for dansk territorium ikke ville være omfattet af dansk straffemyndighed eller

  • 3) afgørelsen er truffet i henhold til udstedelsesstatens bestemmelser om udvidet adgang til konfiskation, i det omfang konfiskation ikke vil kunne foretages i tilsvarende tilfælde efter straffelovens § 76 a. Fuldbyrdelse kan dog ikke afslås alene med den begrundelse, at § 76 a, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.

Stk. 2 Fuldbyrdelse kan afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er dømt eller frifundet for i en stat uden for Den Europæiske Union. Hvis den pågældende er dømt, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten.

Stk. 3 Fuldbyrdelse kan afslås, hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold, som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

§ 35

Inden der træffes afgørelse om afslag, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres. Dog kan høring undlades, hvor afgørelsen træffes i henhold til § 32, § 33, stk. 1, nr. 3, eller § 34, stk. 1, nr. 1.

§ 36

Når betingelserne for fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse her i landet er opfyldt, kan det bestemmes, at fuldbyrdelsen udsættes

  • 1) i en passende periode, hvis fuldbyrdelsen vil skade en igangværende strafferetlig efterforskning eller straffesag,

  • 2) indtil afslutningen af en konfiskationssag i Danmark, hvis formuegodet allerede er omfattet af en sådan sag, eller

  • 3) i en passende periode, hvis det skønnes, at der er risiko for, at den samlede værdi, der opnås ved fuldbyrdelsen, kan overstige det beløb, der er anført i afgørelsen, fordi denne fuldbyrdes samtidig i mere end én medlemsstat.

Stk. 2 Hvis det i udsættelsesperioden er nødvendigt for at sikre, at formuegodet er tilgængeligt med henblik på fuldbyrdelse af konfiskationsafgørelsen, kan de retsmidler, der er omtalt i retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning og kapitel 74 om beslaglæggelse og edition anvendes, i det omfang den lovovertrædelse, som konfiskationsafgørelsen vedrører, opfylder betingelserne for fuldbyrdelse i § 32.

§ 37

Så snart grunden til udsættelsen er ophørt, træffes de nødvendige foranstaltninger for at fuldbyrde konfiskationsafgørelsen.

§ 38

Fuldbyrdelsen afbrydes uden unødigt ophold, hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten meddeler, at afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes eller af anden grund tilbagekaldes.

§ 39

Hvis en anmodning om fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse vedrører et specifikt formuegode, kan de danske myndigheder aftale med myndighederne i udstedelsesstaten, at fuldbyrdelse kan ske i form af konfiskation af et tilsvarende pengebeløb.

Stk. 2 Hvis en anmodning om fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse vedrører et pengebeløb, omregnes konfiskationsbeløbet til danske kroner til den vekselkurs, der var gældende på det tidspunkt, hvor afgørelsen om konfiskation blev truffet.

§ 40

Hvis den person, som afgørelsen vedrører, fremlægger dokumentation for, at der helt eller delvis er sket konfiskation i en anden stat, høres den kompetente myndighed i udstedelsesstaten, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt afgørelsen skal fuldbyrdes.

§ 41

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold om

  • 1) afslag på fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,

  • 2) tilfælde, hvor afgørelsen helt eller delvis ikke fuldbyrdes her i landet, herunder hvor det selv efter høring af udstedelsesstaten viser sig umuligt at fuldbyrde afgørelsen om konfiskation, fordi de formuegoder, der skal konfiskeres, allerede er konfiskeret, er forsvundet, er blevet destrueret eller ikke kan findes på det i attesten angivne sted, eller fordi det ikke er angivet tilstrækkelig præcist, hvor formuegoderne befinder sig,

  • 3) tilfælde, hvor konfiskationsbeløbet er eftergivet her i landet,

  • 4) en beslutning om udsættelse samt begrundelsen herfor og om muligt dens forventede varighed,

  • 5) ophør af grunden til udsættelse, og

  • 6) at fuldbyrdelsen er afsluttet.

Kapitel 8 1 Disponering over konfiskerede midler
§ 42

Pengebeløb, der konfiskeres i Danmark ved fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation i henhold til denne lov, tilfalder statskassen, hvis beløbet er på mindre end 10.000 euro eller et dertil svarende beløb.

Stk. 2 I andre tilfælde overføres halvdelen af det konfiskerede beløb til udstedelsesstaten.

§ 43

Andre formuegoder end penge, der er konfiskeret i Danmark ved fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse i henhold til denne lov, kan fordeles på en af følgende måder:

  • 1) Formuegodet sælges og provenuet fordeles i overensstemmelse med § 42.

  • 2) Formuegodet overføres til udstedelsesstaten. Hvis udstedelsesstatens afgørelse om konfiskation omfatter et pengebeløb, kan formuegodet kun overføres til udstedelsesstaten, hvis denne har givet samtykke.

Stk. 2 Hvis mulighederne i stk. 1 ikke kan finde anvendelse, tilfalder formuegodet staten.

§ 44

Konfiskerede kulturgoder, der er en del af Danmarks nationale kulturarv som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (omarbejdning), tilfalder staten.

§ 45

Justitsministeren kan ved aftale med udstedelsesstaten fravige §§ 42-44.

Kapitel 9 1 Refusion
§ 46

Krav om refusion af erstatningsbeløb, der er udbetalt i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a i forbindelse med fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse udstedt i en anden EU-medlemsstat, fremsættes over for udstedelsesstaten af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, medmindre skaden eller en del heraf udelukkende skyldes danske myndigheders handlemåde.

§ 47

Staten refunderer erstatningsbeløb, der er udbetalt af fuldbyrdelsesstaten, hvis denne efter sin egen lovgivning er ansvarlig for skade forvoldt som følge af fuldbyrdelse af en dansk beslaglæggelseskendelse, medmindre skaden eller en del af skaden udelukkende skyldes fuldbyrdelsesstatens myndigheders handlemåde.