Lov om forsvarets personel § 11a

Denne konsoliderede version af lov om forsvarets personel er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 232 af 26. maj 1982,
jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006,
som ændret ved lov nr. 1264 af 16. december 2009, lov nr. 395 af 02. maj 2016, lov nr. 1539 af 18. december 2018, lov nr. 328 af 30. marts 2019 og lov nr. 2386 af 14. december 2021

§ 11a

Forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af erstatning, herunder for tab af forsørger, samt godtgørelse for varigt men til personel, som udsendes til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, og som omkommer eller påføres varigt men under eller som følge af tjenesten. Bekendtgørelse om forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning

Stk. 2 Erstatning for tab af forsørger udbetales til den efterladte ægtefælle, samlever eller børn under 21 år. Såfremt der ikke efterlades nogen berettiget til erstatning for tab af forsørger, udbetales en erstatning til boet. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3 Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på personel, som i tjenesten rydder, bortsprænger, fjerner eller destruerer ammunition, sprængstoffer og lign., for hvis fremstilling og udlægning det danske forsvar ikke er ansvarligt.

Stk. 4 Størrelsen af erstatninger og godtgørelse for varigt men fastsættes på de årlige bevillingslove.