Lov om forsøg i folkekirken_invalid § 3

Denne konsoliderede version af lov om forsøg i folkekirken_invalid er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forsøg i folkekirken

Lov nr. 460 af 15. maj 2017,
som ændret ved lov nr. 432 af 16. marts 2021

§ 3

Deltagere i forsøg kan være et eller flere menighedsråd, eventuelt i samarbejde med provstiudvalg, biskopper, stiftsøvrigheder eller andre folkekirkelige myndigheder, institutioner m.v. Det er frivilligt for menighedsråd, provstiudvalg, stiftsøvrigheder og biskopper m.v. at deltage i forsøg, jf. dog stk. 2 og 4.

Stk. 2 Ønsker mindst 30 pct. af menighedsrådene i et provsti at deltage i et forsøg, hvor der samarbejdes med provstiudvalget, er provstiudvalget forpligtet til at deltage.

Stk. 3 Ønsker færre end 30 pct. af menighedsrådene i et provsti at deltage i et forsøg, hvor der samarbejdes med provstiudvalget, kan dette forsøg kun iværksættes, hvis provstiudvalget beslutter det.

Stk. 4 Ønsker et eller flere menighedsråd at deltage i forsøg med en eller flere biskopper eller stiftsøvrigheder, kan kirkeministeren pålægge biskopperne eller stiftsøvrighederne at deltage.