Lov om forsikringsformidling § 25

Denne konsoliderede version af lov om forsikringsformidling er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

sættes i kraft den 1. oktober 2018, med undtagelse af § 11, stk. 3, som sættes i kraft den 1. maj 2018, jf. bekendtgørelse nr. 360 af 26. april 2018.

Lov nr. 41 af 22. januar 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 11. marts 2022,
som ændret ved lov nr. 641 af 19. maj 2020, lov nr. 570 af 10. maj 2022, lov nr. 480 af 12. maj 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 1546 af 12. december 2023

§ 25

Finanstilsynet påser, at en filial eller en permanent tilstedeværelse i Danmark af en udenlandsk forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, overholder reglerne i §§ 12-14 og regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet kan påbyde en filial eller en permanent tilstedeværelse i Danmark, at et ulovligt forhold bringes til ophør.

Stk. 2 Konstaterer Finanstilsynet eller har Finanstilsynet grund til at antage, at en filial eller en permanent tilstedeværelse i Danmark af en udenlandsk forsikringsformidler eller genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler, der er hjemmehørende i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ikke overholder de øvrige regler i denne lov, jf. stk. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) eller regler udstedt i medfør af loven eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, meddeler Finanstilsynet dette til de kompetente myndigheder i formidlerens hjemland.

Stk. 3 Finanstilsynet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvis en filial eller en permanent tilstedeværelse i Danmark af en udenlandsk forsikringsformidler, genforsikringsformidler eller accessorisk forsikringsformidler fortsætter det ulovlige forhold på trods af de foranstaltninger, der er truffet i hjemlandet, jf. stk. 2, eller fordi disse viser sig at være utilstrækkelige eller mangelfulde, og hvis det ulovlige forhold klart skader forbrugernes interesser i væsentligt omfang i Danmark eller skader markedet i Danmark for forsikringsformidling og genforsikringsformidling. Er det nødvendigt, kan Finanstilsynet forbyde formidleren at udøve virksomhed i Danmark. Finanstilsynet kan endvidere henvise sagen til Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.

Stk. 4 I hastende tilfælde kan Finanstilsynet uanset stk. 2 og 3 iværksætte de nødvendige forholdsregler for at beskytte forbrugernes interesser.

Stk. 5 Finanstilsynet skal til den pågældende forsikringsformidler, genforsikringsformidler eller accessoriske forsikringsformidler meddele de foranstaltninger, som Finanstilsynet træffer i medfør af stk. 1-4. Finanstilsynet skal desuden straks underrette den kompetente myndighed i formidlerens hjemland, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Europa-Kommissionen om de iværksatte tiltag.