Lov om forsikringsformidling § 21

Denne konsoliderede version af lov om forsikringsformidling er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

sættes i kraft den 1. oktober 2018, med undtagelse af § 11, stk. 3, som sættes i kraft den 1. maj 2018, jf. bekendtgørelse nr. 360 af 26. april 2018.

Lov nr. 41 af 22. januar 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 11. marts 2022,
som ændret ved lov nr. 641 af 19. maj 2020, lov nr. 570 af 10. maj 2022, lov nr. 480 af 12. maj 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 1546 af 12. december 2023

Grænseoverskridende virksomhed i Danmark
§ 21

Når Finanstilsynet modtager meddelelse fra en kompetent myndighed om, at en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler, der er registreret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ønsker at udøve virksomhed her i landet som udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelser, skal Finanstilsynet straks bekræfte modtagelsen af denne meddelelse. Når hjemlandets kompetente myndighed har meddelt formidleren, at Finanstilsynet har bekræftet modtagelsen, kan formidleren påbegynde sin virksomhed her i landet.

Stk. 2 Når Finanstilsynet modtager meddelelse fra en kompetent myndighed om, at en forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler, der er registreret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ønsker at udøve virksomhed gennem en filial eller en permanent tilstedeværelse her i landet, skal Finanstilsynet straks bekræfte modtagelsen af denne meddelelse. Senest 1 måned efter at Finanstilsynet har modtaget meddelelsen, skal Finanstilsynet underrette hjemlandets kompetente myndighed om bestemmelser om almene hensyn, der finder anvendelse på det danske marked. En formidler kan påbegynde sin virksomhed, når denne har modtaget meddelelse fra sit hjemlands kompetente myndighed om, hvilke regler om almene hensyn der finder anvendelse, eller, i tilfælde af at formidleren ikke modtager denne meddelelse, 1 måned efter at Finanstilsynet har modtaget meddelelse efter 1. pkt.