Lov om forsikringsformidling § 13

Denne konsoliderede version af lov om forsikringsformidling er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

sættes i kraft den 1. oktober 2018, med undtagelse af § 11, stk. 3, som sættes i kraft den 1. maj 2018, jf. bekendtgørelse nr. 360 af 26. april 2018.

Lov nr. 41 af 22. januar 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 11. marts 2022,
som ændret ved lov nr. 641 af 19. maj 2020, lov nr. 570 af 10. maj 2022, lov nr. 480 af 12. maj 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 1546 af 12. december 2023

Aflønning
§ 13

En forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler skal sikre, at formidlerens aflønningsstrukturer ikke strider mod formidlerens forpligtelse til at handle i kundens bedste interesse, herunder god skik-reglerne i § 12, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 12, stk. 2. Det samme gør sig gældende for aflønning, som formidleren modtager med henblik på udøvelse af forsikringsdistribution.

Stk. 2 En forsikringsformidler og en accessorisk forsikringsformidler må ikke indføre aflønningsordninger eller salgsmål, som tilskynder formidleren eller dennes ansatte til at anbefale et bestemt forsikringsprodukt til en kunde, når formidleren udbyder et andet produkt, der dækker kundens behov bedre.

Stk. 3 En forsikringsformidler eller et forsikringsselskab, der udøver forsikringsdistribution gennem en accessorisk forsikringsformidler, der er undtaget fra denne lov, jf. § 1, stk. 2, sikrer, at den pågældende accessoriske forsikringsformidler har passende og forholdsmæssige ordninger, med henblik på at denne overholder stk. 1 og 2.

Stk. 4 Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst, som iagttager principperne i stk. 1 og 2.