Lov om forretningshemmeligheder § 8

Stk. 2 Retten kan meddele forbud eller påbud efter stk. 1, hvis den part, der anmoder om forbuddet eller påbuddet, godtgør eller sandsynliggør, at

• 1) der foreligger en forretningshemmelighed,

• 2) sagsøgeren er forretningshemmelighedshaveren og

• 3) forretningshemmeligheden er blevet erhvervet ulovligt, forretningshemmeligheden bruges eller videregives ulovligt eller der er en umiddelbar risiko for ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden.

Stk. 3 Retten skal ved vurderingen af, om forbud eller påbud kan meddeles efter stk. 1, tage hensyn til de særlige omstændigheder i sagen, herunder, hvis det er relevant,

• 1) forretningshemmelighedens værdi eller andre specifikke træk ved forretningshemmeligheden,

• 2) de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte forretningshemmeligheden,

• 3) den sagsøgtes adfærd ved erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden,

• 4) konsekvenserne af den ulovlige brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden,

• 5) parternes legitime interesser og de konsekvenser, det kan få for parterne, hvis anmodningen om forbud eller påbud efterkommes eller afvises,

• 6) tredjemands legitime interesse,

• 7) offentlighedens interesse og

• 8) beskyttelse af grundlæggende rettigheder.

Stk. 4 Retten kan helt eller delvis ophæve forbud eller påbud meddelt efter stk. 1, når de oplysninger, der har dannet grundlag for forbuddet eller påbuddet, ikke længere udgør en forretningshemmelighed efter § 2, nr. 1, og det skyldes årsager, der ikke kan tilregnes sagsøgte. Retten kan endvidere helt eller delvis ophæve forbud eller påbud meddelt efter stk. 1 i medfør af retsplejelovens § 426, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3.

Stk. 5 Retten kan som alternativ til at meddele forbud eller påbud efter retsplejelovens kapitel 40 bestemme, at den påståede krænkende part kan fortsætte med brug af forretningshemmeligheden, mod at vedkommende stiller sikkerhed for kompensation til den påståede krænkede part.