Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe § 6

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 653 af 08. juni 2017,
som ændret ved lov nr. 1790 af 28. december 2023

§ 6

Når der er nedlagt forbud i medfør af § 1, stk. 1, kan politiet meddele en person forbud mod at opholde sig på ejendommen og mod at opholde sig eller færdes frem og tilbage inden for en afstand af 200 meter fra ejendommen, hvis

  • 1) kommunalbestyrelsens personale eller politiet i medfør af § 5, stk. 2, tidligere har krævet, at personen forlader ejendommen, og

  • 2) personen i gyldighedsperioden for forbuddet på ny vurderes at opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen eller der er grund til at tro, at dette vil ske.

Stk. 2 Et forbud meddelt i medfør af stk. 1 gælder i 3 måneder, dog kun så længe forbuddet nedlagt i medfør af § 1, stk. 1, gælder. Forbuddet kan forlænges, hvis der er grund til at tro, at den pågældende i gyldighedsperioden for forbuddet nedlagt i medfør af § 1, stk. 1, på ny vil opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved forlængelse af forbuddet.

Stk. 3 Et forbud meddelt i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis forbuddet nedlagt i medfør af § 1, stk. 1, ophører med at gælde.