Lov om forbrugslånsvirksomheder Kapitel 1

Denne konsoliderede version af lov om forbrugslånsvirksomheder er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 450 af 24. april 2019,
som ændret ved lov nr. 1563 af 27. december 2019, lov nr. 801 af 09. juni 2020, lov nr. 1940 af 15. december 2020, lov nr. 2382 af 14. december 2021, lov nr. 570 af 10. maj 2022 og lov nr. 479 af 12. maj 2023

Kapitel 1 1 Anvendelsesområde og definitioner
§ 1

Denne lov finder anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, der udbyder

  • 1) kreditaftaler, der ydes helt eller delvis med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos en anden virksomhed,

  • 2) kreditaftaler, der ydes uafhængigt af et køb af en vare eller tjenesteydelse, eller

  • 3) kreditaftaler, der udgør et selvstændigt forretningsområde i virksomheden, og hvor kreditten ydes med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos virksomheden.

Stk. 2 Loven finder bortset fra § 9, § 11 a, stk. 1-5, og §§ 11 b og 11 c ikke anvendelse på følgende forbrugslånsvirksomheder:

Stk. 3 Loven finder endvidere ikke anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, i det omfang de udbyder

  • 1) aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvor udbyderen rente- og omkostningsfrit accepterer, at forbrugeren betaler for varen eller tjenesteydelsen på et tidspunkt, der ligger senere end leveringstidspunktet, men ikke senere end 90 dage efter leveringstidspunktet, og hvor der ikke er en tredjepart, der yder kredit,

  • 2) aftaler om betalingskort med udskudt betaling, hvor det samlede transaktionsbeløb debiteres på kortindehavers konto på en bestemt dato senest 50 dage efter transaktionen, uden at der skal betales renter eller omkostninger i forbindelse med den udskudte betaling,

  • 3) kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger, og hvor virksomheden, der yder kreditten, er omfattet af § 389, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed og modtager midler til anvendelse i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed efter § 8 A, stk. 1, i ligningsloven,

  • 4) leje- eller leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat pligt til at købe aftalegenstanden, hverken i selve aftalen eller i en separat aftale,

  • 5) kreditaftaler i forbindelse med en overenskomstmæssig konflikt, når forbrugslånsvirksomheden er en faglig organisation, som er omfattet af konflikten,

  • 6) kreditaftaler til ansatte i forbrugslånsvirksomheden eller

  • 7) udlån af penge mod håndpant, herunder pant i lotterisedler, omfattet af lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.

Stk. 4 § 9 finder ikke anvendelse på følgende:

  • 1) Kreditaftaler, som vedrører henstand uden omkostninger med betaling af en eksisterende gæld.

  • 2) Kreditaftaler, som er resultat af et forlig indgået for retten.

  • 3) Kreditaftaler, ifølge hvilke virksomheden og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler, hvorledes kreditten tilbagebetales. Dette gælder dog kun, hvis forbrugeren allerede har misligholdt den oprindelige kreditaftale, og hvor sådanne ordninger kan forventes at afværge en retssag om den pågældende misligholdelse og forbrugeren ikke dermed stilles ringere end fastsat i den oprindelige kreditaftale. § 9, stk. 3, finder dog anvendelse.

Stk. 5 §§ 3-5, 17 og 18 finder ikke anvendelse på betalingsinstitutter, e-pengeinstitutter og virksomheder med en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. lov om betalinger.

Stk. 6 § 11 a, stk. 1 og 6, finder også anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten ydes af andre erhvervsdrivende end forbrugslånsvirksomheder eller af ikkeerhvervsdrivende.

§ 2

I denne lov forstås ved:

  • 1) Forbrugslånsvirksomhed: En virksomhed, der udbyder kreditaftaler til forbrugere, jf. § 1, stk. 1.

  • 2) Forbruger: En person, der i forbindelse med transaktioner, der er omfattet af denne lov, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

  • 3) Kreditaftale: En aftale, hvorved en virksomhed yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel ordning, bortset fra aftaler om løbende levering af tjenesteydelser eller varer af samme art, hvor forbrugeren betaler for ydelserne eller varerne i rater, så længe de leveres.

  • 4) Kassekredit: En udtrykkelig kreditaftale, hvorved en kreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto.