Lov om forberedende grunduddannelse § 30

Denne konsoliderede version af lov om forberedende grunduddannelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 697 af 08. juni 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019,
som ændret ved lov nr. 512 af 01. maj 2019, lov nr. 551 af 07. maj 2019 og lov nr. 753 af 13. juni 2023

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v.
§ 30

For elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte planlægger institutionen så vidt muligt inden uddannelsesstart undervisningen på baggrund af beskrivelsen af elevens kendte støttebehov fra hidtidige skole- og uddannelsesforløb i uddannelsesplanen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Stk. 2 Til elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal institutionen tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed, herunder til, hvorvidt den pågældende er myndig.