Lov om forberedende grunduddannelse § 15

Denne konsoliderede version af lov om forberedende grunduddannelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 697 af 08. juni 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019,
som ændret ved lov nr. 512 af 01. maj 2019, lov nr. 551 af 07. maj 2019 og lov nr. 753 af 13. juni 2023

§ 15

Undervisningsniveauerne på produktionsgrunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele produktion og en tredjedel teori.

Stk. 2 Undervisningen tilrettelægges inden for faglige temaer. Institutionens bestyrelse fastsætter på et møde, hvilke faglige temaer der anvendes på de enkelte skoler. Valget af faglige temaer og undervisningen knyttet hertil skal styrke elevens grundlag for efterfølgende beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked og således afspejle den lokale erhvervsstruktur og de lokale beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 3 Undervisningen skal indeholde arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære.

Stk. 4 Undervisningen skal være praksisrettet og tilrettelægges med udgangspunkt i reel produktion af varer og tjenesteydelser med henblik på afsætning og på elevernes varetagelse af jobfunktioner inden for et fagligt tema.