Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 62

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1155 af 08. juni 2021,
jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 01. marts 2024

§ 62

Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse i medfør af § 59, stk. 1, skal dette begrundes skriftligt og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for vurderingsperioden fastsat efter § 61, stk. 2. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen for afslaget.

Stk. 2 Giver Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden fastsat efter § 61, stk. 2, skriftligt afslag på ansøgningen om den påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.