Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 105

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1155 af 08. juni 2021,
jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 01. marts 2024

Offentliggørelse
§ 105

Fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som har filialer eller dattervirksomheder, der er finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter i et andet land, skal på årsbasis offentliggøre følgende oplysninger pr. land om filialerne og dattervirksomhederne:

  • 1) Beliggenhed, navn og aktiviteternes art.

  • 2) Omsætning.

  • 3) Antal ansatte i fuldtidsækvivalenter.

  • 4) Resultat før skat.

  • 5) Skat af resultatet.

  • 6) Modtagne offentlige indskud.

Stk. 2 Oplysningerne skal revideres af fondsmæglerselskabets eksterne revisorer og skal offentliggøres som bilag til årsrapporten, jf. § 155.