Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 104

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1155 af 08. juni 2021,
jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 01. marts 2024

Oplysningspligt over for Finanstilsynet
§ 104

Et fondsmæglerselskab skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for fondsmæglerselskabets fortsatte drift. Fondsmæglerselskabet skal hurtigst muligt meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn.

Stk. 2 Tilsvarende gælder det enkelte medlem af bestyrelsen og en direktør i et fondsmæglerselskab.

Stk. 3 Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion og den eksterne revision skal straks meddele Finanstilsynet, hvis den pågældende formoder, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder et af følgende krav:

  • 1) Det individuelle solvensbehov efter § 120.

  • 2) Kapitalgrundlagskravet efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.

Stk. 4 Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder om forhold i dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber.