Kapitel 7 1 Klageadgang
Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i nævnets afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser truffet af fonden kan alene påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2 Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden kan genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.